Kort (geografi) - Wartburgkreis

Wartburgkreis
Wartburgkreis er en Landkreis i den vestlige del af Thüringen. Mod nord grænser landkredsen op mod Unstrut-Hainich-Kreis. Mod øst er naboen Landkreis Gotha, i sydøst er det Landkreis Schmalkalden-Meiningen, i syd og sydvest er den hessenske Landkreis Fulda og i vest er det de ligeledes hessenske landkredse Hersfeld-Rotenburg og Werra-Meißner-Kreis. Eisenach, som var en del af Wartburgkreis før 1. januar 1998, er delvist omringet af landkredsen. Eisenach er igen en del af Wartburgkreis fra 1. juli 2021. Indbyggertal:159.000 (2021).

Kredsen er på 1371,13 km². Bad Salzungen er administrationsby.

Landkredsen blev oprettet i 1994. Kredsen blev dannet af Kreis Eisenach og Kreis Bad Salzungen samt af nogle kommuner fra Kreis Bad Langensalza. Indtil 31. december 1997 var den kredsfrie by Eisenach også en del af landkredsen. Eisenach er igen en del af Wartburgkreis fra 1. juli 2021.

Den nuværende landkreds har tidligere været delt mellem Henneberger Land, Hessen-Kassel og bispedømmet Fulda.

 
Kort (geografi) - Wartburgkreis
Land - Tyskland
Tysklands flag
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa. Det har et samlet areal på 357.582 kvadratkilometer og landareal på 348.672 kvadratkilometer. Det meste af landet har et tempereret klima. Føderationen Tyskland er en parlamentarisk republik bestående af 16 delstater. Det er med omkr. 83,7 millioner indbyggere (31. marts 2022) EU’s folkerigeste land. Det gav en befolkningstæthed på 238 indbyggere per km2, 100 mere end i Danmark. Landets hovedstad samt største by er Berlin, mens dets største byområde er Ruhr-distriktet, der bl.a. består af Dortmund og Essen. Tysklands øvrige største byer er Hamborg, München, Köln, Frankfurt am Main, Stuttgart, Düsseldorf, Leipzig, Bremen, Dresden, Hannover og Nürnberg.

Siden antikken har det nordlige Tyskland været befolket af adskillige germanske folkeslag. Området blev kaldt Germanien allerede før år 100. Under folkevandringstiden spredte de germanske stammer sig også mod syd. Fra det 10. århundrede udgjorde de tyske områder en vigtig del af Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation. Nordtyskland blev i løbet af det 16. århundrede centrum for den protestantiske reformation. I 1815 blev Det Tyske Forbund dannet i kølvandet på det tysk-romerske riges kollaps. Martsrevolutionen (1848-49) førte til, at det såkaldte Frankfurterparlament indførte demokratiske rettigheder.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
DE Tysk (German language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Belgien 
  •  Danmark 
  •  Frankrig 
  •  Holland 
  •  Luxembourg 
  •  Polen 
  •  Schweiz 
  •  Tjekkiet 
  •  Østrig